Indlæser...
M22
Gå til indhold

Privatlivspolitik

Dataansvarlig

M22world.dk drives som et personligt projekt af:

Mikkel Rübert Nielsen
Email: hello@m22world.dk

M22 er ikke en registreret virksomhed (CVR). Spørgsmål til behandling af dine personoplysninger sendes til emailen ovenfor - jeg svarer personligt.

Hvilke personoplysninger behandler vi?

Vi behandler så lidt som muligt. Konkret indsamler vi:

1. Når du besøger m22world.dk

Besøgsstatistik - kun hvis du siger ja

Vælger du "Tillad" i cookie-banneret, måler vi med Google Analytics 4, hvordan siden bliver brugt:

  • Besøgsdata: hvilke sider du ser, hvor længe, og hvilken side du kom fra
  • Browser- og enhedsinformation: type, version og skærmstørrelse
  • Et tilfældigt bruger-id i en cookie (se afsnittet om cookies)
  • Omtrentlig placering (land og by). Google bruger din IP-adresse til at finde den og sletter adressen straks bagefter. IP-adresser fra EU bliver ikke gemt

Formål: Forstå hvordan siden bruges, så vi kan forbedre indhold og navigation.
Retsgrundlag: Dit samtykke (GDPR artikel 6, stk. 1, litra a). Vælger du ikke "Tillad", bliver der ikke indsamlet statistik om dit besøg. Du kan til enhver tid trække samtykket tilbage (se afsnittet om cookies).

Optælling i Outfitter - uden personoplysninger

Bruger du Outfitter, tæller vores egen server fem ting: at siden bliver åbnet, at der bliver valgt noget, og klik på en vare, på "Gem" og på "Del". Der gemmes kun datoen og hvilken af de fem det var. Din IP-adresse gemmes ikke, der sættes ingen cookie, og der er intet id, så to besøg kan ikke kobles sammen. Som alle andre forespørgsler til siden kan optællingen dog optræde i webhotellets tekniske serverlog.

Formål: Se om værktøjet bliver brugt.
Retsgrundlag: Der indgår ingen personoplysninger i optællingen, så den tæller også, når du har sagt nej til statistik.

På samme måde tæller vi på Spørg M22, at siden bliver åbnet, at der bliver søgt, klik på et resultat, og at et spørgsmål bliver sendt. Det, du skriver i søgefeltet, bliver i din browser og sendes ikke til os.

På samme måde tæller vi på hundeskovene i Finderen, når nogen trykker "Jeg har været her". Der gemmes kun hvilken skov og antallet.

På samme måde tæller vi klik på tilbuddet om hjælp til hjemmesiden på takkesiden efter et claim.

På samme måde tæller vi stemmerne i "Hvad skal vi bygge næste gang?". Der gemmes kun hvilket værktøj og antallet.

Drift af siden

Når du besøger siden, registrerer serveren hos vores hostingudbyder One.com teknisk din IP-adresse, og hvilke sider der bliver hentet.

Formål: Drive siden og beskytte den mod misbrug.
Retsgrundlag: Legitim interesse (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f).

2. Når du skriver til os (kontakt, claim-profil, opdatering)

  • Navn
  • Email-adresse
  • Eventuelt virksomhedsnavn og andre oplysninger du selv skriver i emailen

Formål: Besvare henvendelsen og udføre den anmodede handling (fx opdatere en virksomhedsprofil i Finder).
Retsgrundlag: Legitim interesse i at besvare og håndtere din henvendelse (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f).
Opbevaring: Korrespondance gemmes så længe det er nødvendigt for at besvare henvendelsen og dokumentere eventuelle aftaler (typisk op til 3 år, jf. forældelsesloven).

2b. Når du stiller et spørgsmål i Spørg M22

På Spørg M22 kan du sende os et spørgsmål uden navn og mail. Vi får kun den tekst, du skriver, og om det handler om hund, hest, natur eller andet. Skriver du navne eller andet om personer i teksten, får vi det også, og derfor beder vi dig lade være. Et ønske til M22, sendt samme sted, behandles på samme måde.

Formål: Finde ud af, hvad læserne gerne vil vide, så vi kan skrive guides om det. Vi svarer ikke hver for sig. Bliver et spørgsmål til en guide, er det vores egen formulering af emnet, der står på siden, aldrig din tekst.
Retsgrundlag: Legitim interesse i at forbedre indholdet (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f).
Opbevaring: Spørgsmålet sendes som mail til os og gemmes ikke andre steder. Mailen slettes senest 30 dage efter, vi har fået den. For at bremse misbrug gemmer serveren din IP-adresse midlertidigt, og den slettes igen efter et døgn.

2c. Når du melder en fejl på en guide eller et værktøj

Nederst på vores guides og værktøjer kan du skrive til os, hvis noget er forkert. Vi får kun den tekst, du skriver, og adressen på den side, du skriver fra. Vi beder ikke om navn eller mail. Skriver du navne eller andet om personer i teksten, får vi det også, og derfor beder vi dig lade være.

Formål: Rette fejl på siderne. Vi svarer ikke hver for sig. Retter vi siden, skriver vi selv en kort linje om rettelsen på siden, aldrig din tekst.
Retsgrundlag: Legitim interesse i at have korrekt indhold (GDPR artikel 6, stk. 1, litra f).
Opbevaring: Beskeden sendes som mail til os og gemmes ikke andre steder. Mailen slettes senest 30 dage efter, vi har fået den. For at bremse misbrug gemmer serveren din IP-adresse midlertidigt, og den slettes igen efter et døgn.

3. Virksomheder i Finder-directory

I M22 Finder (m22world.dk/finder) viser vi en oversigt over virksomheder med følgende oplysninger, når de findes:

  • Virksomhedsnavn
  • Adresse, postnummer og by
  • Telefonnummer
  • Hjemmeside
  • Åbningstider
  • Det område virksomheden selv skriver, at den kører ud til
  • Hvad virksomheden selv skriver, at den hjælper med (fx hundetræning ved adfærdsproblemer)
  • Oplysninger ejeren selv har udfyldt, hvis profilen er overtaget af ejeren

Hvor data kommer fra: Vi henter oplysningerne fra virksomhedens egen hjemmeside. CVR-registret bruger vi kun til at kontrollere, at virksomheden findes og er aktiv. Beskrivelser af virksomhederne skriver vi ikke, og vi viser ingen billeder, som ejeren ikke selv har sendt os.

Når oplysningerne er personoplysninger. Drives virksomheden som enkeltmandsvirksomhed, er alle oplysningerne om den personoplysninger, fordi ejer og virksomhed ikke kan skilles ad. Det samme gælder et telefonnummer eller en adresse, der tilhører en bestemt person. Vi behandler dem efter følgende:

  • Retsgrundlag: Legitim interesse, GDPR artikel 6, stk. 1, litra f
  • Vores interesse: At hjælpe forbrugere finde lokale virksomheder og bygge en troværdig branche-oversigt
  • Interesseafvejning: Vi vurderer at vores interesse vejer tungere end den begrænsede påvirkning af de registreredes rettigheder, fordi (a) vi kun behandler oplysninger, som den erhvervsdrivende selv har offentliggjort, (b) vi tilbyder hurtig sletning på anmodning, og (c) vi behandler ikke følsomme oplysninger eller oplysninger ud over det, der er nødvendigt for at brugeren kan kontakte virksomheden
  • Opbevaringsperiode: Så længe virksomheden er aktiv, eller indtil ejeren anmoder om sletning

Dine rettigheder - uanset om du driver enkeltmandsvirksomhed eller juridisk enhed:

  • Få din profil opdateret eller rettet ved at skrive til hello@m22world.dk - vi reagerer hurtigst muligt og typisk inden for et par hverdage
  • Få din profil fjernet ved at skrive til samme adresse eller bruge linket på profilen - vi sletter den inden for 5 hverdage og uden krav om begrundelse
  • Beder du om at blive fjernet, skriver vi virksomhedens navn og datoen i en intern log, så vi hverken optager eller skriver til dig igen. Den note gemmer vi, så længe Finder findes
  • Få indsigt i hvilke oplysninger vi har om dig

Hvis du som ejer claimer din profil og selv tilføjer fotos, beskrivelse eller andre oplysninger, behandles disse efter punkt 2 ovenfor.

Cookies

M22world.dk bruger følgende cookies:

Cookie Formål Levetid Type
_ga Google Analytics 4 - skelner mellem besøgende 2 år Statistik
_ga_<id> Google Analytics 4 - husker dit besøg (session) 2 år Statistik

Vi sætter selv ikke marketing-cookies, retargeting, Facebook Pixel eller lignende.

YouTube-indhold: På /videoer indlejrer vi videoer fra YouTube via youtube-nocookie.com, som ikke sætter cookies før du trykker afspil. Afspiller du en video, kan YouTube (Google) sætte egne cookies. Det sker på YouTubes eget ansvar og efter Googles privatlivspolitik. Vil du undgå det, kan du lade være med at afspille de indlejrede videoer og i stedet se dem direkte på vores YouTube-kanal.

Samtykke: Statistik-cookies (Google Analytics) sættes først, når du aktivt har givet samtykke i cookie-banneret ved dit besøg. Indtil du vælger "Tillad", indsamler vi ingen statistik om dit besøg. Vælger du "Afvis", aktiveres Google Analytics ikke.

Ændre eller trække samtykke tilbage: Du kan til enhver tid ændre dit valg ved at klikke på Cookieindstillinger nederst på siden. Du kan desuden altid blokere eller slette cookies via din browser. Det påvirker ikke din mulighed for at bruge siden.

Tredjeparter vi deler data med

  • Google (Google Analytics 4) - besøgsstatistik, kun hvis du har givet samtykke. Oplysningerne kan blive behandlet i USA, hvor Google er certificeret under EU-US Data Privacy Framework. Google har egen privatlivspolitik: policies.google.com/privacy
  • One.com - hosting af m22world.dk. Trafikdata kan teknisk passere One.coms servere.
  • DMI (Danmarks Meteorologiske Institut) - bruger du "Brug min position" i tur-påklædningsguiden, sender din browser dine koordinater til vores egen server på m22world.dk. Serveren runder dem af til 0,1 grad, hvilket svarer til omkring 10 km, og henter så DMIs prognose for det område. DMI får altså kun den afrundede position og vores servers adresse, ikke din IP-adresse. Prognosen gemmes på serveren i en halv time under den afrundede position, så næste besøgende i samme område får det samme svar. Svarer DMI ikke, viser vi en gemt prognose, der højst er seks timer gammel. Værktøjet gemmer ikke din nøjagtige position, men som alle andre forespørgsler til siden kan den optræde i webhotellets tekniske serverlog.
  • YouTube (Google) - videoer indlejret på /videoer afspilles fra YouTubes servere (youtube-nocookie.com), som modtager din IP-adresse når siden indlæses og kan sætte cookies når du afspiller.
  • Affiliate-netværk - når du klikker et affiliate-link (markeret med "Annonce" eller via Affiliate Disclosure), forlader du m22world.dk og overgår til netværkets egen databehandling (fx Partner-ads.com). Vi modtager kun aggregerede provisions-data, ikke individuelle brugerprofiler.

Vi sælger aldrig dine personoplysninger.

Hvor længe gemmes data?

  • Statistikdata: Google Analytics sletter data knyttet til dit bruger-id efter den periode, der er valgt i vores indstillinger (2 eller 14 måneder).
  • Spørgsmål fra Spørg M22: Højst 30 dage, derefter slettes mailen.
  • Fejlmeldinger fra guides og værktøjer: Højst 30 dage, derefter slettes mailen.
  • Email-korrespondance: Op til 3 år efter sidste kontakt, derefter slettes den.
  • Virksomhedsdata i Finder: Så længe virksomheden er aktiv. Vi sletter eller opdaterer på anmodning.
  • Anmodninger om fjernelse fra Finder: Virksomhedens navn og datoen, så længe Finder findes.

Dine rettigheder

Under GDPR har du ret til:

  • Indsigt i hvilke oplysninger vi har om dig
  • Berigtigelse (rettelse) af forkerte oplysninger
  • Sletning ("retten til at blive glemt") - vi sletter dine data hvis du anmoder om det og der ikke er lovkrav om at gemme dem
  • Begrænsning af behandling
  • Dataportabilitet - at få dine data udleveret i et almindeligt format
  • Indsigelse mod behandling

Skriv til hello@m22world.dk - vi svarer inden for én måned.

Hvis du er utilfreds med vores håndtering, kan du klage til Datatilsynet: datatilsynet.dk.

Sikkerhed

Vi tager rimelige tekniske og organisatoriske skridt for at beskytte dine oplysninger:

  • HTTPS på hele sitet
  • Begrænset adgang til kontoer hvor data behandles
  • Ingen lagring af følsomme oplysninger (vi indsamler ikke CPR-nummer, helbredsdata eller lignende)

Ændringer af denne politik

Vi opdaterer politikken hvis vores behandling ændrer sig. Ved væsentlige ændringer markerer vi datoen nederst på denne side og - hvor relevant - informerer aktivt på siden.


Sidst opdateret: 29. september 2026 · Tilbage til forsiden