Frieseren er den hest folk stopper bilen for at se. Den er smukkere end de fleste - men bag den smukke facade ligger et dyr der kræver konsekvent lederskab og tid. Ikke en hest man 'bare' har.
Frieseren stammer fra provinsen Friesland i det nordvestlige Holland og har eksisteret som race i hundreder af år. I middelalderen bar friesere riddere i tungt panseret - i dag bærer de ryttere i dressursande og køresæde over hele verden.
Det karakteristiske udseende
Alle rigtige friesere er sorte - ingen markinger. Kombineret med en kraftfuld, harmonisk bygning, kraftig manke og hale og de karakteristiske fejl (lange hår over hovene) er frieseren umiddelbart genkendelig.
Hestene er typisk 155–165 cm og vejer 550–650 kg.
Bevægelse og discipliner
Frieseren er avlet til barok dressur med høje, knækkede forbensbevægelser og stærkt engagement. Den trækker gerne vogn og bruges flittigt i kørselskonkurrencer og showopvisninger.
Den er ikke en typisk moderne sportshest - den er hverken hurtig i springringen eller optimal til nutidig olympisk dressur. Dens styrke er den barokke stil.
Plejekrav
Frieseren kræver mere pleje end de fleste andre racer. Den kraftige manke, hale og fejl skal vedligeholdes regelmæssigt for at undgå filtring og hudproblemer under hårene. Mange ejere bruger adskillige timer om ugen på pleje alene.
Den intensive pleje gør frieseren dyrere i drift end mange andre racer. Se hvad en hest koster om måneden for et realistisk billede af de faste udgifter til stald, foder, smed og dyrlæge.
Levetid og sundhed
Racen er stærkt indavlet og har en statistisk kortere levetid end eksempelvis varmblods- og koldblodsracer. Megaøsofagus (udvidelse af spiserøret) er en arvelig tilstand der ses i racen.
Frieseren er ikke en hest man vælger fornuftigt - det er en hest man forelsker sig i. Det er ikke altid det samme.